Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler
Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor mange tænder der mangler.
Implantater har form som en skrue og er fremstillet af grundstoffet titanium. Titanium har den egenskab, at det er i stand til at indgå en fysisk-kemisk forbindelse med levende knoglevæv, således at det vokser sammen med knoglen og derved låses fast. Denne proces kaldes for osseointegration.
Forundersøgelse
Først skal der foretages en grundig forundersøgelse med røntgenbilleder. Her vurderer man, om der er knogle nok at sætte implantaterne i. Knoglen skal altid have en vis bredde og en vis højde for at kunne tage imod implantater.
Hvis der er for lidt knogle, kan den udbygges enten med patientens egen knogle (transplantation) eller kunstig knogle. Også såkaldte membranteknikker kan komme på tale, når knoglen skal genskabes.
En knogleopbygning betyder dog, at behandlingen forlænges tidsmæssigt, og at den bliver dyrere. (Se afsnit om knoglebevarende operation).